Undervisning og foredrag

Jeg tilbyder undervisning og foredrag til skoler, institutioner og fagpersoner om seksualitet, krop, køn, sex og alt det midt imellem.

Uanset hvem jeg underviser; om det er en 7. klasse, gymnasieelever eller personalet på et plejehjem, så er mit mål at skabe en åben og respektfuld samtale om det emne, der er på programmet, og samtidig give deltagerne redskaber med hjem til bedre at kunne navigere i de udfordringer, de kan møde i deres personlige liv eller på arbejdspladsen.

Jeg underviser forskellige målgrupper:

  • Der er undervisning målrettet grundskoler, friskoler, efterskoler og gymnasier, som typisk handler om pubertet, krop, cyklus, kønsidentiteter, seksualitet, samtykke, grænsesætning, myter om sex og nydelse.
    Naturligvis tilpasset den specifikke målgruppe, alder og eventuelle aktuelle problemstillinger, som jeg er blevet informeret om på forhånd.

  • Jeg tilbyder også undervisning til fagpersonale, herunder socialpædagoger, social- og sundhedsmedarbejdere, sygeplejersker og andre, der arbejder med mennesker, som ønsker at blive bedre rustet til at håndtere opgaver relateret til parforhold, krop og seksualitet.

Udover undervisning holder jeg foredrag og workshops.

Mine foredrag er baseret på den nyeste faglige viden og de ting, der rører sig i samfundet og i os som mennesker. Jeg inddrager ofte øvelser, som deltagerne laver sammen undervejs, som skaber et mere dynamisk og levende foredrag.

De workshops jeg afholder med Kærlighedscamperen på festivaler og andre steder med spændende mennesker kan du læse om her.

Hvis du er interesseret i et af mine undervisnings- eller foredragstilbud eller har et fedt samarbejde i tankerne, så kontakt mig endelig.

Eksempler på undervisning og foredrag

“Sex - Før, under & efter”
for 80 1. HF elever

Samtale om tryg festkultur for
gæsterne på værtshuset Stalden

Foredraget “Kærlig kommunikation”
for par på Sjæl & Hjerte-retreat